Friendship Classic Tattoo • GORDON

 
"Beautifully made dog, lovely head and expression, good confirmation throughout. Strong mature body, Shown in beautiful dark gold coat, moved soundly". (Audrey Woods, England).

Friendship Classic Tattoo blev bedste veteran 9. maj 2002 i Appeldoorn på Hollandsk Golden Club's store årlige Golden udstilling. Gordon prægede sit afkom med større elegance, end han selv besad, til gengæld har han givet sine stærke knogler, gode vinkler, super overlinie og kryds videre til de næste generationer. Hans hoved var nok rigelig maskulint og stærkt i skallen, men et kraftigt, veludfyldt snudeparti og dejlige, velplacerede, mørke øjne gav ham alligevel det rette, bløde udtryk. Han var sund, og har præget sit afkom med samme sundhed, mentalt og fysisk. Hans eneste svaghed var glatte gulve og broer, som han aldrig rigtigt blev fortrolig med: de glatte gulve forblev et problem, broerne kunne man enten springe over eller svømme under! I sommeren 2003, mens hans sidste kuld med T. Hot & Sweet trillede rundt i haven, blev det – alt for pludselig - klart, at det bar mod slutningen. Næsten ubærligt, men vi ved jo godt, hele tiden, at med den lykke det er at eje en så dejlig trofast og klog hund, følger sorgen, når man mister den.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite